Det politiske flertallet vil kartlegge omfanget av religiøse særhensyn etter en rekke aktuelle saker i Danmark.

Forbud mod mænd ved forældremøder, drengefrie gymnastiktimer og nej til svinekød i daginstitutioner. En række aktuelle sager får et politisk flertal til at kræve omfanget af religiøse særhensyn i Danmark kortlagt.

Forslaget kommer fra formanden for Folketingets Integrationsudvalg, Karen Jespersen (V).

»Det er vigtigt, at vi ikke bare med bind for øjnene skridt efter skridt slækker på meget grundlæggende principper som frihed og lighed,« mener hun og foreslår, at regeringen vedtager et kommissorium, hvorefter enten embedsmænd eller et regeringsudvalg skal udføre kortlægningen.

De konservatives ordfører Naser Khader støtter også kartleggingen, men påpeker at visse hensyn er i sin orden:

»Jeg har f.eks. ingen problemer med, at nogle gerne vil bade for sig selv. Det er der også overvægtige, som gerne vil. Men vi skal afvise særlige hensyn, når det eksempelvis går ud over ligestilling.«

Også Dansk Folkeparti støtter en kortlægning.
DF: Det drejer sig om islamisering

»Det er meget politisk korrekt at kalde det religiøse særhensyn, for i virkeligheden er det jo islamiseringen af Danmark, det drejer sig om. Der er ikke andre religioner, der giver anledning til særhensyn af betydning,« siger Peter Skaarup, som lover, at DF vil sørge for at kortlægningen rent faktisk bliver gennemført.

Socialdemokratiet har svært ved at se, hvad en kortlægning skal gavne, mens de radikale er direkte imod.

»Det er ude af proportioner. Det handler om hver uge at finde på en ny ting, der kan bruges til at skræmme befolkningen med,« siger integrationsordfører Marianne Jelved:

»Det er fuldkommen uinteressant. Vi lever i et multikulturelt samfund, og der tager vi hensyn til hinanden. Vi tog også hensyn, da vi havde et monokulturelt samfund.«

Jyllands-Posten: Religiøse hensyn skal kortlægges

Les også Holbergskolen gør fatal skade på integrationen i Berlingske Tidende.

Annonse fra Proton VPN

Vi i Document ønsker å legge til rette for en interessant og høvisk debatt om sakene våre. Vennligst les våre retningslinjer for debattskikk før du deltar.