Nina Hjerpset-Østlie Den danske sosial- og integrasjonsmininsteren, Karen Hækkerup (S), krever et oppgjør med samfunnets ettergivenhet overfor innvandrerforeldre som ikke sørger for at deres barn går på skolen og ikke holder dem vekk fra kriminalitet. Hækkerup mener at alt for mange innvandrergutter vokser opp med likegyldighet til fellesskapets normer.
I et intervju med Berlingske Tidende kom Hækkerup med skarp kritikk av de innvandrerforeldrene som har satt seg til “bak nedrullede gardiner foran parabol-TV‘en, og tror at de kan få lov til å oppdra sine barn som om de ikke var flyttet til et nytt land”. – Gjør de det, er risikoen stor for at barna deres ender i arbeidsledighet eller kriminalitet, sa hun.
– Vi må ta et oppgjør med holdningen om at det er synd på barna og foreldene, for det kommer de ingen vei av. En liten gutt som roper “ludder” etter naboen eller sparker til ting inntil de går i stykker, er ikke et offer. Vi er nødt til å stille foreldrene til ansvar, la Hækkerup til.
Lederskribenten i Jyllands-Posten (JP) er imidlertid ikke imponert og påpeker den politiske avmakten og desperasjonen Hækkerups utspill demonstrerer. – Hvis man for 10 år siden hadde fremsatt en analyse som den sosialministeren nå kommer med, ville man straks blitt avvist og stemplet som rasist, og hvis de samme bemerkninger var falt for 20-30 år siden, hadde vokabularet fått en ytterligere omdreining i retning av det fascistiske. I dag er det bare den politiske maktesløsheten, ja desperasjonen, som er igjen:
Naturligvis bliver en sådan markering straks mødt med kritik fra Enhedslisten, der afviser, at man kan opnå en kriminalpræventiv effekt over for de unge ved at gøre familierne fattige. Sammenhængen er nu nok ikke så ulogisk, som Enhedslisten forsøger at give det udseende af, for økonomiske argumenter viser sig effektive i mange sammenhænge, og hvis de kan animere nogle forældre til at interessere sig lige så meget for deres sønners opførsel, som de vogter deres døtres dyd, ville meget være nået.
Socialministeren gør sig disse betragtninger: »Vi har allerede et etnisk proletariat visse steder. Det handler ikke kun om, at de ikke har penge på lommen. Det handler om, at det er en gruppe mennesker, som ikke deler de samme normer og har de samme muligheder som os andre. Det er ualmindeligt skræmmende at tænke på, hvordan det kan udvikle sig, hvis ikke vi får taget hånd om det.«
Jyllands-Posten gir sosialmininsteren rett, men mener det er skremmende å se hvordan det allerede har utviklet seg og det er vemodig å tenke tretti år tilbake og se, hvordan selvutnevnte politisk korrekte debattører har gjort alt for å lukke øynene og ignorere problemene:
Indvandrerforældre har konsekvent undladt at lære dansk, men lukket sig inde i betonghettoer med paraboler rettet mod mellemøstlige tv-stationer som eneste kontakt med omverdenen, mens de har ladet det store nordiske tag selv-bord finansiere tilværelsen, og deres drengebørn har fået lov til at husere uden voksenkontrol.
Det er også interessant hvordan selv såkalte ressurssvake foreldre, som etter sigende ikke kan styre sønnene sine, er fullt kapable til å kontrollere sine døtre. Det må bety at de skulle kunne styre sønnene dersom viljen var tilstede, mener JP, som synes det tross alt er løfterik at Hækkerup nå er begynt å kalle tingene ved sitt rette navn:
Det er i og for sig løfterigt, at nu også socialministeren er begyndt at kalde tingene ved rette navn, men hvis hun forestiller sig, at hun derved kan tage en uheldig udvikling i opløbet, har hun nok forregnet sig. Det er nok allerede for sent. Store skader er allerede sket. Fra nu af drejer det sig om med håndfaste midler og økonomiske sanktioner at gøre de utilpassede ballademagere og deres forældre begribeligt, hvordan tingene fungerer i et retssamfund.
I eftertankens skær er det lidt forstemmende at iagttage, hvordan det samlede politiske og kulturelle establishment med ganske få undtagelser har ladet stå til og formuleret sin vrede, forargelse og fordømmelse – ikke mod ballademagerne, men mod dem, som forudså problemerne.
